Hvor er det særlige ved at køre i tog?
Hvad har togskinner og butterflys til fælles?
Faktisk ikke særligt meget.
I hvert fald ikke længere. I gamle dage var det almindeligt at når man skulle køre i tog, eller rejse for den sags skyld, så iklædte man sig sit fine tøj. Det at rejse var nemlig noget særligt. Toget var nemlig ikke blot det daglige transportmiddel til og fra arbejde, for der gik eller cyklede man. Eller red på hest. Tog turen var når man skulle på ferie eller forretningsrejse. Man så anstændig ud og nikkede til hinanden. Lettede på hatten og sagde goddag til sidemanden.
I dag er togturen noget anderledes. Den skal være behagelig. Man iklæder sig joggintøj eller hvad man nu lige finder komfortabelt. Man snakker nødigt med sidemanden og man undgår helst øjenkontakt med medpassagererne. Det sikres let ved at glo ned i sin mobiltelefon og tjekke Facebook, Insta eller nyhederne.
Togturen skal i dag helst blot overstås. Med mindre man selvfølgelig betaler kassen for en togoplevelse tværs over Asien, Skotland eller Afrika.